torsdag den 15. oktober 2015

Den grønne detektiv nr. 3 kan bestilles nu


130 sider med gys, splat og platte jokes

Bestil dit eksemplar HER og få det på udgivelsesdagen 2. december 2015

 

Har du læst de to første? Ellers klik på forsiderne.



torsdag den 8. oktober 2015

Halloween kradser på døren ...

... Og her er et par ord om mine tre halloween-bøger, selvom du måske allerede har læst dem.

Jack Stump HALLOWEEN SPECIAL. Kan lånes på eReolen, biblioteket (inkl. din skole) eller købes som ebog. Historien om Jack Stump, Dick og Sue, som holder halloween i en hytte ved Tågesøen langt ude i de øde skove. Den slags skal man passe på med, især når mørket sænker sig. Her er sjov og gys i vanlig Jack Stump-stil.

Max Skræk Halloweenfesten (dobbeltbind 8 + 9 i serien) Du skriger af skræk, griner dig til mavepine, græder og kaster op, når du læser denne bog. Kan lånes på eReolen, biblioteket (inkl. din skole) eller købes som bog og ebog. I virkeligheden er det sidste bind i serien, hvis første syv bind var en eneste forberedelse til denne skrækkelige aften, hvor Isabel skal lægge hus til hele skolens halloweenfest (hun bor på et hotel, så der er masser af plads!) klassens dronning håber at få hævn over Isabel, hvor den døde Max Skræk og den lige så døde genganger, storvildsjægeren Albert håber at kunne mænge sig i selskabet (herregud, alle er jo klædt ud!) og hvor kærlighed og had ruller sig ud mellem seriens hovedpersoner. Og så bliver det naturligvis afsløret, hvem der myrdede Max Skræk, men læs lige de syv første inden du kaster dig over dette dobbeltbind) 

SVEND SVOVL - HIDSIG HALLOWEEN. Helt ny halloween-historie med Svend Svovl. Det bliver den vildest halloween, da Svend og Bibi og alle de andre børn er ude at rasle slik. Der er et hus, hvor ingen tør banke på, den gale professors hus. Det vil sige lige indtil Svend godt tør. Zombier, slik og dræberrobotter, kan man ønske sig mere. Ja, sikkert. Nemlig meget mere Svend Svovl, men flere bøger er på vej.

onsdag den 5. august 2015

Hansi Hønegal bog 4 ude nu

Spænd sikkerhedsselen, for her kommer den nye Hansi for fulde gardiner. Kun et år efter debutbogen, Mord i ketchupfabrikken, er den fjerde Hansi Hønegal-bog nu klar. Og det slutter ikke her. Flere bøger med den hårdkogte snushane er ved at blive udruget. Serien er planlagt til at komme i otte bind. Læse mere her

fredag den 10. juli 2015

Hansi for fulde gardiner ...

    Der bliver bogstavelig talt fart over feltet, når Hansi Hønegal bog fire udkommer til august.

tirsdag den 7. juli 2015

Første nye Svend Svovl-historie i syv år!

En helt nyskrevet bog om den altid hittepåsomme Svend Svovl. Denne gang er det halloween og alle byens børn er ude og rasle slik. "Slik eller ballade?" lyder det ved hvert et hus. Kun et hus tør børnene ikke besøge, og det er den gale professors hus. Men så er Svend pludselig overmodig ... og så bliver der mere ballede end slik.

Bogen er udkommet i et ganske lille oplag, og kan købes på Løse Ænders hjemmeside.

søndag den 24. maj 2015

Så går vi i luften igen


Sommerferien nærmer sig, og igen i år går gratis børnebøger i luften med et væld af titler. Fra d. 1 juni kan du kvit og frit læse bøger af en række danske forfattere. Og som noget nyt er der også lydbøger med i år. Selvfølgelig har vi også en helt nye titel med, som ikke engang er udkommet endnu. Klik på banneret og tag et smugkig på sitet, hvor alle bøgerne vil ligge klar meget snart.

onsdag den 18. marts 2015

De første skitser til Hansi Hønegal nr. 4.

Hansi Hønegal bog nr. fire og fem er færdigskrevet, og nu skal der laves illustrationer til den første. Romkugler spiller en ret central rolle i fireren så til mødet med illustratoren, havde jeg sørget for at lave nok, så inspirationen kunne indfinde sig. Hvornår udkommer bogen så? Det gør den så snart sidste illustration er færdig. Sikkert sidst på sommeren. Det bliver den vildeste historie, men bog fem bliver om muligt endnu vildere. Og meget snart begynder jeg at skitse på bog seks.

torsdag den 26. februar 2015

En god dag at klø

Så er det igen Hansi-dag. Bog tre i min serie om den hårdkogte snushane udkommer i dag. Som altid er bogen spækket med illustrationer af den fantastiske illustrator Miwer. Her er en lille smagsprøve fra den skumle bar, som Hansi og Ugly havner i, da de udforsker et makabert mord.

Bog fire er skrevet færdig og er klar til at blive illustreret, og pt skriver jeg på femte bog i serien. Sjovt at tænke på, at det hele begyndte med en lille konkurrencetekst i 2011. Jeg kan ikke huske til hvilken konkurrence, eller hvem der vandt, men jeg gjorde i hvert fald ikke og heldigvis for det, for nu var min næbbede detektivhane udklækket. Første bog om Hansi - og altså dermed teksten, som deltog i konkurrencen - blev min mest sælgende bog i 2014. Den er nu ude i andet oplag. 

Hvis du vil se Miwers fine bogtrailer til nyeste Hansi Hønegal, så klik her og bliv ført til min hjemmeside, hvor du også kan læse om mine andre bøger.