GRU første del.

1972-74. Det var i den periode, at GRU udkom i Danmark. ”Magasinet om hekse, varulve, troldmænd, monstre, sort magi, woodoo, gengangere, og satantilbedelse” som teksten på bladenes forsider lovede.

For en fantasihungrende dreng, som indtil da havde læst Anders And & Co, Sølvpil, eller Illustrerede klassikere, var der virkelig tale om en helt anden boldgade. Og jeg var i den grad klar til at udvide min horisont.

Kort forinden var to vigtige film blevet vist i dansk tv. Karl Th. Dreyers Vampyr fra 1932 Og James Whales originale Frankenstein fra 1931. Specielt sidstnævnte åbnede en livslang kærlighed for klassisk gys. Og så begyndte GRU altså at dukke op i kioskerne - monstre, varulve og satantilbedelse! Tykke glittede magasiner med de mest sindssyge forsider. ’Hmm,’ tænke jeg. Interessant!

Det var helt utænkeligt, at jeg fik lov til at købe bladene. Ikke engang for mine egne penge. Men for at gøre en lang historie kort, så lykkedes det mig at få fingre i nogle numre. Langt fra dem alle. Jeg sneg mig til at bladre i dem i kiosker, smuglæste så meget, jeg kunne, inden butiksindehaveren rømmede sig arrigt. Blev inspireret til at tegne mine egne gru-tegneserier … med vampyrer, varulve, monstre, etc.

Jeg havde en forventning om, at GRU nr. 13 ville blive noget helt særligt, (helt ærligt, nummer 13, ikke!) Jeg glædede mig enormt til det udkom i det sene forår 1973 og kan stadig huske den aften, hvor jeg cyklede ned til kiosken på Strandvejen i Kregme og købte bladet. Et ekstra tykt nummer til den fyrstelige sum af kr. 5,85 (hele to kroner dyrere end de normale udgaver, som ellers var pebrede nok) Og hvilket nummer! Jeg hjembragte det som en hemmelig skat, husker hvilken stol jeg sad i, da jeg læste det. Jeg var alene hjemme. Det var jeg ofte i de år. Jeg kan huske, hvordan vampyren på forsiden ligesom indprentede sig for mit indre blik, så jeg syntes, at jeg så ham stå i køkkenet. Ja, snart sagt alle steder!

Fra bladets indhold var det især Bram Stokers, The Squaw, som gjorde indtryk. En historie, hvor en fyr bliver spiddet i ’Jernjomfruen’ i Nürnberg, fordi en kat blander sig under et besøg i et torturkammer. Klaang! Splat. Eller de to klassiske Edgar Allan Poe-historier, Hjertet der sladrede og Springfrøen. De tre nævnte var alle tegnet af mestertegneren Reed Crandall. Og så var der alle de andre frydefuldt uhyggelige historier, grufulde vittighedstegninger og noveller. Det var mit første møde med Poe og Stoker, og de gav lyst til mere.

Forsiden til GRU nr. 13. Med vampyrtænder og damelår for alle pengene.

I alt 30 GRU-blade blev det til, inden serien gik ind. (sideløbende udkom også en række albums og minihæfter) Desværre dalede kvaliteten i de sidste numre. Alligevel gik jeg ud og genkøbte hele samlingen for et par år siden. For et firecifret beløb! En uhyggelig samling til en uhyggelig pris.

Et par forsider mere, GRU nr. 2 og nr. 22. Som det ses, var zombier også hotte i 1972.

       

Slik eller ballade?

Måske genkender du den blåøjede vampyrdreng? Svend Svovl, hedder han. Jeg har netop skrevet en helt ny historie, som foregår på selveste Halloween-aften. Svend er ude at rasle slik. Trick or Treat? Slik eller ballade? Og ballade bliver der nok af. Især da han banker på hos den gale professor Vanvid. Forrige år kom Vanvid nemlig til at tisse i bukserne af skræk, da udklædte børn dukkede op ved hans dør. Så i år har han forberedt sig. I år bliver det ikke ham, som kommer til at tisse i bukserne …

Her får du en lille forsmag på Svend. Halloween. Den er med i tredje samling af Svend Svovl-historier, som efter planen udkommer næste år og indeholder to helt nye historier.

Slik og ballade

Det er Halloween aften og alle børn er ude og rasle. Også Svend og Bibi. De går fra hus til hus, og alle steder råber de: Slik eller ballade! når folk lukker op.

                "Uha, hvor ser I farlige ud," siger alle og skynder sig at give dem slik.

                De banker også på hos Maren i kæret.

                "Hillemænd!" siger hun. "Jeg dør af skræk." Og så skynder hun sig at hoste op med nogle likørtoppe.

                Et andet sted får de en pibe af lakrids hver. Bageren giver en lille romkugle med orange krymmel. Andre steder vanker der æbler dyppet i karamel, frøer af chokolade og andet godt.

                Sådan går det slag i slag. Deres poser bliver større og større.

                "Jeg elsker Halloween," siger Svend. "Se alt det gratis slik, vi får."

                "Ja, hurra for Halloween," siger Bibi.

                Kun hos lærer Surensen får de en lang næse.

                "Forsvind, unger," siger han. "Jeg tåler ikke børn, når jeg har fri. Afgang!"

                "Så bliver der ballade," siger Bibi. Hun er klædt ud som heks. "Vi forvandler dig om til en frø. Nej, en tudse, for det er klammere!"

                Surensen siger bare Pøh! og smækker døren i lige i hovedet på dem. Det er næsten, som at blive smidt uden for døren henne i skolen.

                "Det skulle han aldrig have gjort," siger Svend.

                "Så må han selv om det," skumler Bibi.

                Godt sure står de og pønser på, hvad de skal gøre.

                Surensen har en havenisse foran sit hus. Svend lister hen og tager den. Så stiller han den lige foran Suresens dør.

                "Klar til at løbe?" siger han til Bibi. "Jaha," siger hun.

                Han ringer på. Og så spæner de.

                Da Suresen åbner bliver han endnu mere tosset.

                "Har jeg ikke sagt…" råber han, men så ser han sin nisse og går helt amok. "Frække unger," hyler han ud i mørket. "Bare vent!"

                Men Svend og Bibi er allerede over alle bjerge.

Et hus tilbage

Senere møder de nogle af de andre børn. Sus er klædt ud som spøgelse. Men de kan godt høre, at det er hende. For da hun skvatter i sit lagen, råber hun: "Snothamrende skide møglagen!"

                Lidt efter dukker også Frank K og Palle op. Frank K er klædt ud som en rød djævel. Palle har skelettøj på.

                Alt den slik de har spist har gjort dem helt søde. For en gang skyld driller slet ikke.

                "Hold fest, hvor har vi scoret meget slik," stønner Palle og holder sig på maven. "Hvad med jer?"

                "Mindst to kilo hver," nikker Svend.

                Det et ved at være sent. Månen er stået op. Den er meget passende stor og rund og fuld. Lidt tåge sniger sig frem langs jorden.

                "Vi har været over det hele," siger Palle og slår en bøvs.

                Men der tager han fejl. For de har ikke være overalt. Der er et hus tilbage, som de ikke har besøgt.

                Men det hus er der ingen børn, som tør gå hen til. Ikke engang selv om, de er klædt ud som noget fælt.

                Det er den gale professors hus.

….

Halloween i pensionat Granly

Halloween-aften er efterhånden ved at blive en ganske (u)hyggelig tradition. Det er stadig noget forholdsvis nyt at klæde sig ud og gå rundt og rasle slik. En slags fastelavn tilsat uhygge. Måske kender du Max Skræk-serien, som jeg har skrevet. De otte bøger foregår i dagene lige op til Halloween. Skolepigen Isabel kommer til at vække en dødning til live. Hun kan desværre kun slippe af med ham igen, hvis hun vælger en person, som han kan bringe med sig tilbage til graven. Isabel vil helst have klaret ’sagen’ inden Halloween, hvor der skal være stor fest hjemme hos hende, for hvem gider at have en rigtig død med til sit maskebal? Nogen må lade livet, men hvem? Hun kan selvfølgelig vælge klassens dronning, den ondskabsfulde Vivian, men måske er der også andre muligheder. Der er jo altid plejehjemmet. Og var der ikke noget om, at de søgte besøgsvenner? Rasmus Jensen har lavet de stemningsfulde og til tider klamme illustrationer til bøgerne.

Bøgerne kan lånes på ereolen. Har du lyst til at læse et par kapitler fra de otte Max Skræk-bøger kan du følge linket herunder.

Og har du lyst til at se flere af Rasmus Jensens illustrationer til Max-bøgerne, så tag et kig på Løse Ænders hjemmeside: http://bricksite.com/loeseaender/max-skraek

Mod mørkere tider ...

Halloween nærmer sig. Snart vil lysene fra udhulede græskar glimte i mørket.

Sliksultne og udklædte børn vil hærge som zombier! For en forfatter med hang til horror er der inspiration nok omkring den gode gamle allehelgensaften. Tid til at iføre sig vampyrtænder og slængkappe og svæve ud i natten.

Måske har du allerede læst min Jack Stump-historie Halloween Special. Den kan lånes på ereolen. I den er der gys, gru og skumslik for alle pengene. Faktisk skrev jeg bogen flere år efter, at jeg havde afsluttet serien. En læser kom hen til mig efter et foredrag og spurgte, hvorfor jeg egentlig aldrig havde skrevet en Halloween-historie med Jack Stump. Dét kunne jeg naturligvis ikke have siddende på mig. Jeg tog straks hjem og gik i gang med at skrive den. Heldigvis var Jack Stump-tegneren Jon Ranheimsæter frisk på at illustrere igen, ligesom han havde gjort med de 25 forrige.

Her er et par illustrationer fra bogen. Hvilket minder mig om, at udskæring af græskar faktisk er en primære årsag til, at børn kommer til skade under Halloween-festlighederne. Uhyggeligt nok i sig selv. Så galt går det ikke i denne historie, til gengæld går det galt på alle mulige andre måder.

Overdreven indtagelse af skumslik kan også medføre forbigående ubehag. Ikke mindst for dem, som skal tørre op bagefter. 

Illustrationer af Jon Ranheimsæter

Læs de første kapitler af bogen HER

ELLER

Lån hele bogen på ereolen HER

Halloween nærmer sig ...

Hører du slæbende skridt i mørket ... rallende åndedrag? Nej, det er ikke din snotnæsede lillesøster, som er fulgt efter dig. Det er noget andet. Nedtællingen er begyndt ...