Måske ikke ligefrem bogen, du skal have med på stranden her i sommerens løb. Den handler om tsunamien, som ramte den jyske vestkyst i juni 1858. To børn er på vej langs stranden. De pjatter, småskændes og driller hinanden. Men selvom det er en dejlig lun sommerdag, er der noget galt. Mågerne flyver mod land, og sælerne som plejer at sole sig ved klitten er væk. Og pludselig trækker havet sig bort fra land, fisk ligger og spræller på den blottede sandbund. Det er bare at samle ind.
Men så høres en fjern tordenlignende buldren, og sandet dirrer under deres fødder. Havet er på vej tilbage i form af en gigantisk bølge.
Bogen er inspireret af den virkelige begivenhed. Det flotte omslag er udført af billedkunstneren, Anna Laurine Kornum.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar