GRU anden del.

Her kan du læse en af mine tidlige skolestile stærkt inspireret af Bram Stokers historie, Dommerens hus (fra GRU nr. 7) - for læsbarhedens (og min æres) skyld har jeg rettet de mest meningsforstyrrende fejl. Men ellers står teksten, som jeg skrev den for snart 40 år siden indbefattet stave- og tegnfejl. Såvel forkert satte, som manglende! Slige bagateller kunne en forfatter in spe ikke beskæftige sig med!

Topgyser (står der øverst i kladdehæftet, side om side med noget tegnet spindelvæv)

Rottekongen (ca. 1973)

I Kap


"Og jeg regner med, at de passer på huset mens vi er i London"  siger baronen til sin nye tjener. "Min kone har ikke nerver til at bo her mere. Jeg må ind til byen med hende et stykke tid."

"Nerver hvad skulle hun få nerver af?" spørger den nye tjener.

"Rotterne min ven rotterne."

"Ha ha rotterne hvad skulle de kunne gøre?" spørger tjeneren.

"Det vil du få at se nå men vi må asted farvel.""Farvel sir."...

"Men hov hvor længe bliver de væk? Hvor længe svar mig dog hvor længe?"

"Rotterne min ven Rotterne husk nu rotterne Hr. rottekonge vi kommer aldrig tilbage aldrig aldrig aldrig mere."


II Kap


Tjeneren stod fortvivlet og så efter vognen der forsvandt et frygtelig raseri havde lagt sig over ham og pludselig stod han med en gammel flintesten pistol i hånden og skød og skød efter hestevognen men han ramte ikke. Pludselig fandt han en seddel på jorden. han bøjede sig og samlede den op og læste.

Da han havde læst sedlen blev han for alvor bange han løb ned ad vejen men tågen kom rullende ind over heden og han måtte hvad enten han ville eller ej tilbage til huset da han kom ind stivnede han for på komoden sad en stor fed rotte og sendte ham et ondskabsfuldt blik han tog en bog og kylede efter den men rotten forsvandt.


III Kap


Den nat sov han ikke og næste morgen da han kom ned så han den samme fede rotte igen han tog sin flinte stens pistol og skød rotten midt over. I samme  sekund som han havde dræbt rotten bristede gulvet under ham og med et skrig røg han gennem det. Han faldt ned i en slags mine der lå under huset, han kiggede sig omkring der var nogle få rotter rundt omkring han rejste sig hurtigt op, da så han det der lå et mærkelig Halvråddent menneske på jorden det ligenede en varulv og det havde et rotte ansigt.


IV Kap


Han løb rædselslagen tilbage gennem gangen men rotter forfulgte ham han løb hen til hullet og svang sig op men hullet var omringet af rotter. Han slog vildt om sig og var lige ved at falde ned i hullet igen da han kom til at se på sine hænder de var lodne og neglene var spidse og lange. Den sidste menneskelige tanke tjener Wilson nåede at tænke var "Baronen havde ret da han kaldte mig rottekonge nu er jeg virkelig rotternes konge." Så blev han til en rotte en stor fed rotte SLUT

Reed Crandalls illustration i GRU nr. 7, 1972