Slik eller ballade?

Måske genkender du den blåøjede vampyrdreng? Svend Svovl, hedder han. Jeg har netop skrevet en helt ny historie, som foregår på selveste Halloween-aften. Svend er ude at rasle slik. Trick or Treat? Slik eller ballade? Og ballade bliver der nok af. Især da han banker på hos den gale professor Vanvid. Forrige år kom Vanvid nemlig til at tisse i bukserne af skræk, da udklædte børn dukkede op ved hans dør. Så i år har han forberedt sig. I år bliver det ikke ham, som kommer til at tisse i bukserne …

Her får du en lille forsmag på Svend. Halloween. Den er med i tredje samling af Svend Svovl-historier, som efter planen udkommer næste år og indeholder to helt nye historier.

Slik og ballade

Det er Halloween aften og alle børn er ude og rasle. Også Svend og Bibi. De går fra hus til hus, og alle steder råber de: Slik eller ballade! når folk lukker op.

                "Uha, hvor ser I farlige ud," siger alle og skynder sig at give dem slik.

                De banker også på hos Maren i kæret.

                "Hillemænd!" siger hun. "Jeg dør af skræk." Og så skynder hun sig at hoste op med nogle likørtoppe.

                Et andet sted får de en pibe af lakrids hver. Bageren giver en lille romkugle med orange krymmel. Andre steder vanker der æbler dyppet i karamel, frøer af chokolade og andet godt.

                Sådan går det slag i slag. Deres poser bliver større og større.

                "Jeg elsker Halloween," siger Svend. "Se alt det gratis slik, vi får."

                "Ja, hurra for Halloween," siger Bibi.

                Kun hos lærer Surensen får de en lang næse.

                "Forsvind, unger," siger han. "Jeg tåler ikke børn, når jeg har fri. Afgang!"

                "Så bliver der ballade," siger Bibi. Hun er klædt ud som heks. "Vi forvandler dig om til en frø. Nej, en tudse, for det er klammere!"

                Surensen siger bare Pøh! og smækker døren i lige i hovedet på dem. Det er næsten, som at blive smidt uden for døren henne i skolen.

                "Det skulle han aldrig have gjort," siger Svend.

                "Så må han selv om det," skumler Bibi.

                Godt sure står de og pønser på, hvad de skal gøre.

                Surensen har en havenisse foran sit hus. Svend lister hen og tager den. Så stiller han den lige foran Suresens dør.

                "Klar til at løbe?" siger han til Bibi. "Jaha," siger hun.

                Han ringer på. Og så spæner de.

                Da Suresen åbner bliver han endnu mere tosset.

                "Har jeg ikke sagt…" råber han, men så ser han sin nisse og går helt amok. "Frække unger," hyler han ud i mørket. "Bare vent!"

                Men Svend og Bibi er allerede over alle bjerge.

Et hus tilbage

Senere møder de nogle af de andre børn. Sus er klædt ud som spøgelse. Men de kan godt høre, at det er hende. For da hun skvatter i sit lagen, råber hun: "Snothamrende skide møglagen!"

                Lidt efter dukker også Frank K og Palle op. Frank K er klædt ud som en rød djævel. Palle har skelettøj på.

                Alt den slik de har spist har gjort dem helt søde. For en gang skyld driller slet ikke.

                "Hold fest, hvor har vi scoret meget slik," stønner Palle og holder sig på maven. "Hvad med jer?"

                "Mindst to kilo hver," nikker Svend.

                Det et ved at være sent. Månen er stået op. Den er meget passende stor og rund og fuld. Lidt tåge sniger sig frem langs jorden.

                "Vi har været over det hele," siger Palle og slår en bøvs.

                Men der tager han fejl. For de har ikke være overalt. Der er et hus tilbage, som de ikke har besøgt.

                Men det hus er der ingen børn, som tør gå hen til. Ikke engang selv om, de er klædt ud som noget fælt.

                Det er den gale professors hus.

….